Databeskyttelse

Meddelelse om databeskyttelse - In Car Video-Appen

Dette dokument beskriver, hvordan Polestar behandler dine personoplysninger, når du bruger Polestars videoapplikation (“Video-Appen”) og de tjenester på Polestars webside, som findes i Video-Appen (“Polestars Tjenester”).

Om os

Polestar Performance AB, som er et svensk selskab med registreringsnummer 556653-3096 og adresse på Assar Gabrielssons Väg 9 405 31 i Göteborg, Sverige (herefter benævnt “Polestar”, “vi” og “vores”), er dataansvarlig i forbindelse med behandling af dine personoplysninger som beskrevet nedenfor.

Hvilke personoplysninger, der indsamles, og hvorfor

Vi behandler dine personoplysninger alene med det formål straks at anonymisere disse, så de ikke kan spores tilbage til dig. I forbindelse med anonymiseringen deles oplysningerne med Google. De oplysninger, som vi deler med Google med henblik på øjeblikkelig anonymisering, er følgende:

Når du bruger Video-Appen, indsamler og behandler Polestar følgende oplysninger: enhedens ID, anvendt browser, IP-adresse, bilmodel og årgang, dit bopælsland, oplysninger om, hvorvidt bilen står stille eller kører, downloads, nulstillinger og afinstallationer af Video-Appen, opdateringer af Video-Appen, opdateringer af styresystemer, oplysninger om meddelelser til dig, anvendte kanaler, opkoblingsfrekvens, skærmvisninger samt længde/dybde og kontekst i relation til brug af tjenesterne i Video-Appen.

Når du bruger Polestars Tjenester, indsamler og behandler Polestar følgende oplysninger: oplysninger om brug af videoer på Polestars websider, f.eks. om en video startes, sættes på pause, afspilles, genafspilles, hvor lang tid afspilningen har varet mv.

De oplysninger, der indsamles og behandles som anført ovenfor, anses for dine "personoplysninger".

Når personoplysningerne er anonymiseret, sker der ingen behandling af oplysninger, som kan henføres til dig, men alene behandling af aggregerede statistiske oplysninger fra Polestar-biler i visse regioner. Vi behandler disse oplysninger for at få indsigt i, hvordan Video-Appen og Polestars Tjenester bruges og for at forbedre din brugeroplevelse, dvs. til forsknings- og udviklingsformål. Vi benytter Google-værktøjer til bedre at forstå brugernes adfærd og øge brugervenligheden og driftssikkerheden af Video-Appen.

Retsgrundlaget for denne behandling af personoplysninger er det samtykke, som du afgiver inden indsamling af oplysningerne i forbindelse med placering af cookies. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at af- eller geninstallere Video-Appen.

De personoplysninger, som vi behandler, indsamles direkte hos dig. Behandlingen omfatter ikke automatiske afgørelser, herunder profilering.

Deling af dine personoplysninger

Vi deler personoplysningerne med Google med henblik på anonymisering. Der kan ske videregivelse af anonymiserede personoplysninger til vores tilknyttede selskaber og samarbejdspartnere. Der vil ikke ske videregivelse af personoplysninger, som ikke er anonymiseret, til samarbejdspartnere uden for EU/EØS.

I Video-Appen findes også andre tjenester end Polestars Tjenester samt links til tredjeparters websider. Vi deler ikke personoplysninger med disse tredjeparter. Såfremt du bruger disse tredjeparters tjenester, vil de kunne behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med deres egne vilkår og betingelser og databeskyttelsespolitikker.

Opbevaringsperiode

Vi opbevarer dine personoplysninger, indtil de er anonymiseret, eller indtil du trækker dit samtykke tilbage.

Dine rettigheder

Du har i henhold til GDPR nogle særlige rettigheder i forbindelse med vore behandling af dine personoplysninger. Du kan trække dit samtykke tilbage eller gøre indsigelse mod behandlingen af dine oplysninger, få adgang til de indsamlede oplysninger, anmode om berigtigelse eller begrænsning af dine oplysninger, anmode om flytning af dine oplysninger til en anden enhed og anmode om sletning af dine oplysninger, ligesom du kan indgive en klage til en tilsynsmyndighed.

For nærmere oplysninger om dine rettigheder henviser vi til vores Databeskyttelsespolitik.

Kontaktoplysninger

Hvis du ønsker at udnytte dine rettigheder, bedes du benytte webformularen i vores Databeskyttelsespolitik. Hvis du har spørgsmål vedrørende Polestars beskyttelse af data, kan du kontakte vores databeskyttelsesrådgiver, hvis kontaktoplysninger fremgår af Databeskyttelsespolitikken.

Polestar © 2021 Alle rettigheder forbeholdes
Skift placering: