Databeskyttelse

Meddelelse om databeskyttelse - Bestilling af additionals på polestar.com

Dataansvarlige

Polestar Performance AB, en svensk juridisk enhed med selskabsregistreringsnummer 556653-3096 og adressen Assar Gabrielssons Väg 9 405 31 Göteborg, Sverige, herefter kaldet "Polestar", og Prominate Ltd., en britisk juridisk enhed med selskabsregistreringsnummer 07795532 og adressen 21 Lombard Street, London, ECV3 9AH, Storbritannien, herefter kaldet "Prominate", er fælles dataansvarlige, som vil behandle dine personoplysninger som beskrevet nedenfor. Polestar og Prominate kaldes heri i fællesskab "vi" og "vores".

Formål med og retsgrundlag for behandling

Vi behandler de personoplysninger, som du angiver i forbindelse med din bestilling af produkt(er) via vores webside. Formålet med vores behandling er at administrere dit køb (fra bestilling til levering), administration af din anmodning om relaterede tjenester, opfølgning på leveringen og din tilfredshed gennem undersøgelser, yde kundesupport og at kommunikere opdateringer relateret til det/de produkt(er), du har bestilt. Hvis du har valgt at finansiere din bestilling på websiden, overfører vi dine personoplysninger til det valgte finansieringsselskab eller leasingselskab, hvis tilbud præsenteres på vores webside, for at du kan fuldføre din finansieringsansøgning og din bestilling. Dette kan også være tilfældet, hvis du vil ændre betalingsmetode til en finansieringsmetode efter afgivelse af bestillingen. I det tilfælde, at du har ansøgt om finansiering af din bestilling, behandler vi også oplysninger om status for din ansøgning, som vi modtager fra finansieringsselskabet. Vi behandler også de personoplysninger, du giver os, med det formål at udføre statistik, research og udvikling og til at kommunikere med dig i relation til eventuelle tilbagekaldelser og øvrige spørgsmål relateret til produktet/produkterne. Vi behandler ydermere dine personoplysninger for at kunne genkende dig som en tilbagevendende kunde og dermed forbedre din oplevelse som kunde.

Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger for at administrere dit køb, administrere din anmodning om relaterede tjenester samt følge op på leveringen og status for din eventuelle kreditansøgning er, at denne behandling er nødvendig for udførelsen af kontrakten med dig. Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger for at følge op på din tilfredshed, yde kundesupport, kommunikere opdateringer relateret til produktet/produkterne, statistik, research og udvikling og kommunikere med dig i forbindelse med eventuelle tilbagekaldelser og andre forhold relateret til produktet/produkterne samt at genkende dig som en tilbagevendende kunde er, at denne behandling er nødvendig for at forfølge vores legitime interesse. Vores legitime interesser for behandlingen er, i) at vi ønsker at levere en gnidningsløs kundeserviceoplevelse under Polestar-mærket, ii) at være i stand til at give information til vores kunder, og iii) at være i stand til at analysere brugen af vores webside for at levere forberede produkter og tjenester.  Retsgrundlaget for behandling af dine personoplysninger i forbindelse med tilbagekaldelser, som udføres som følge af en retlig forpligtelse, er, at denne behandling er nødvendig for vores overholdelse af en retlig forpligtelse.

Udover ovennævnte behandler Polestar også dine personoplysninger til markedsføringsformål baseret enten på vores legitime interesser i at levere markedsføring til vores kunder, eller dit samtykke, hvis det kræves ved lov. Udover behandling af dine personoplysninger for at kunne sende dig vores markedsføringskommunikationsmateriale behandler vi dine eventuelle svar på og interaktioner med den digitale markedsføringskommunikation, som du modtager, og din købshistorik for at levere relevant markedsføringskommunikation af høj kvalitet og til statistiske formål. Dine personoplysninger vil i denne kontekst blive brugt til formålene online- og social profilering for at forbedre vores markedsføringskommunikation. Hvis du har accepteret vores brug af cookies, kombinerer vi derudover dine personoplysninger med din onlineadfærd på vores websider, når det er muligt. Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger til markedsføringsformål, inklusive vores behandling i relation til at være i stand til at levere relevant markedsføringskommunikation af høj kvalitet og til statistiske formål samt til online- og social profilering, er dit samtykke. Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke til vores behandling af dine personoplysninger relateret til markedsføringsformål tilbage. Du bedes rette en anmodning om tilbagetrækning af samtykke til Polestar ved hjælp af de kontaktoplysninger, der fremgår af Juridiske kontakter.

Videregivelse og modtagere af dine personoplysninger

Når du afgiver en bestilling på vores webside eller på anden vis interagerer med Prominate, deler Prominate og Polestar de personoplysninger, du angiver, til de fælles formål beskrevet ovenfor i denne meddelelse

Dine personoplysninger videregives til og behandles af vores associerede selskaber og samarbejdspartnere (inklusive, hvis relevant, finansieringsselskab, afhentnings- og leveringspartner, overdragelsespartner) til de ovennævnte formål (inklusive kontrol af kreditværdighed). Med hensyn til vores samarbejdspartnere uden for EØS vil vi overføre dine personoplysninger på grundlag af de standardkontraktbestemmelser, som er vedtaget af Europa-kommissionen.

Opbevaringstid

I forbindelse med dine køb opbevarer vi dine personoplysninger i op til fem (5) år efter dit køb eller i den lovbestemte bogføringsperiode, hvis denne er længere. Hvis du har en gyldig Polestar ID-konto, opbevares dine personoplysninger, så længe Polestar ID-kontoen er aktiv.

Bemærk, at vi ved brug af dine oplysninger til markedsføringsformål opbevarer dine personoplysninger i op til tolv (12) måneder, efter at du har fravalgt at modtage yderligere markedsføringsmateriale fra os, udelukkende til statistikformål.

Dine rettigheder og kontaktoplysninger til den dataansvarlige

For mere information om dine rettigheder i relation til vores behandling af dine personoplysninger, kontaktoplysninger for yderligere information og klager samt kontaktoplysninger til vores databeskyttelsesrådgiver henvises til nedenstående links. Hvis du vil udøve nogen af dine rettigheder, kan du stile din anmodning enten til Prominate eller Polestar. Vi anbefaler imidlertid, at du stiler din anmodning til Prominate, da Prominate vil være primært ansvarlig for håndtering af din anmodning vedrørende vores datadelingsaftale.

Prominate: [email protected]

Polestar: Juridiske kontakter.

 

Polestar © 2021 Alle rettigheder forbeholdes
Skift placering: