Databeskyttelse

Informationsbesked – Køb af tjenester

For at Polestar kan give dig den fulde funktionalitet af køb af tjenester, er vi nødt til at behandle visse oplysninger.

Ansvarlig

Polestar Performance AB, en svensk juridisk enhed med registreringsnummeret 556653-3096 og adressen Assar Gabrielssons Väg 9, 405 31 Göteborg, Sverige, og Polestar Automotive Denmark ApS, en dansk juridisk enhed med selskabsregistreringsnummer 42092533 med adressen Volvo Cars Denmark, Lyskær 5, 2730 Herlev, Danmark, i det følgende kaldet " Polestar ", " vi " og " vores ", er fælles dataansvarlige, som vil behandle dine personoplysninger som beskrevet nedenfor. Polestar Performance AB er leverandør af de(n) tekniske platform(e) til tjenesterne, og Polestar Automotive Denmark ApS er leverandør af de tjenester, du køber af os.

Formål med og retsgrundlag for behandling

Du er velkommen til at købe tjenester online fra os. "Tjeneste" betyder en tjeneste købt fra Polestar, som kan bestilles gennem brug af et Polestar ID, og som omfatter, men ikke er begrænset til, opkoblede tjenester (såsom Polestar Connect -abonnementer), apps og anden software.

Vi behandler de personoplysninger, som du angiver i forbindelse med dit køb af tjenester, for at være i stand til at levere købet til dig.

Formålet med vores behandling er at administrere og overvåge dit køb (fra køb til levering) inklusive eventuelt nødvendig kontakt med myndighederne med henblik på officiel rapportering, administration af din anmodning om relaterede tjenester, opfølgning på leveringen, samt for at kommunikere opdateringer relateret til de tjenester, du har købt. Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger er, at denne behandling er nødvendig for udførelsen af vores kontrakt med dig.

Vi anonymiserer de personoplysninger, du opgiver, og behandler dem med henblik på statistik, research og udvikling. Retsgrundlaget er, at denne behandling er nødvendig for vores legitime interesser.

Datakategorier

Vi kan indsamle oplysninger såsom dine kontaktoplysninger, dine betalingskortnumre, og om du er berettiget til momsfritagelse eller ej.

Vi kan også indsamle dit køretøjs stelnummer og/eller dit Polestar ID for at kontrollere, at du kan købe den pågældende tjeneste.

Offentliggørelse/modtagere af dine personoplysninger/overførsel

De ovenfor angivne datakategorier overføres til Polestar og vores associerede selskaber og samarbejdspartnere.

Momsnumre rapporteres til myndighederne i henhold til lokal lovgivning.

Med hensyn til vores samarbejdspartnere uden for det europæiske økonomiske samarbejdsområde (EØS) vil vi overføre dine personoplysninger på grundlag af de standardkontraktbestemmelser, som er vedtaget af Europa-kommissionen.

Ophør af dataindsamling

For at bringe den indsamling af køretøjsregistrerede data, der er beskrevet ovenfor, til ophør, skal du som ejer af køretøjet kontakte vores kundeservice, enten pr. telefon, e-mail eller via den formular, som beskrives til sidst. De relevante kontaktoplysninger for dit marked kan ses på polestar.com/contact .

Opbevaringstid

Vi opbevarer dine personoplysninger i op til 90 dage, efter at du er ophørt med at bruge den tjeneste, du har købt.

Vi arkiverer data relateret til købet i op til 10 år for at overholde lovgivningen vedrørende regnskabsførelse og regnskabsaflæggelse.

Dine rettigheder og kontaktoplysninger

Som privatperson har du visse rettigheder i henhold til den generelle forordning om databeskyttelse. Rettighederne, som gælder for denne behandling af køretøjsdata, er:

Indsigtsret

Du har ret til at anmode om en kopi af de personoplysninger, vi gemmer om dig.

Ret til berigtigelse

Vi ønsker at sikre, at dine personoplysninger er korrekte og ajourførte. Du kan bede os om at berigtige eller fjerne oplysninger, som du mener er urigtige.

Ret til sletning

Du har også ret til at få slettet dine personoplysninger, hvis dine oplysninger er blevet behandlet på en ulovlig måde.

Ret til at gøre indsigelse mod behandling/begrænse behandling

Derudover har du ret til at gøre indsigelse mod og bringe vores indsamling af køretøjsdata til ophør og få behandlingen begrænset under bestemte forhold.

Ret til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed

Hvis du er af den opfattelse, at vi behandler dine personoplysninger i strid med love og regler om beskyttelse af personoplysninger, har du ret til at indgive en klage til tilsynsmyndigheden. Tilsynsmyndigheden i Sverige er Datainspektionen med adressen:

Datainspektionen
Box 8114
SE 104 20 Stockholm
Sverige

For at udøve dine rettigheder som registreret, f.eks. at modtage oplysninger eller få adgang til de personoplysninger, som Polestar behandler, bedes du anvende denne WEBFORMULAR .

For mere information om dine rettigheder i relation til vores behandling af dine personoplysninger og kontaktoplysninger med henblik på mere information og klager samt kontaktoplysninger til vores databeskyttelsesrådgiver henvises til Databeskyttelsespolitik .

Polestar © 2021 Alle rettigheder forbeholdes
Skift placering: