Databeskyttelse

Meddelelse om databeskyttelse - Check-in

Ansvarlig

Polestar Performance AB, en svensk juridisk enhed med selskabsregistreringsnummer 556653-3096 med adressen Assar Gabrielssons Väg 9, SE-405 31, Göteborg, Sverige, herefter kaldet "Polestar", "vi" og "vores", er den dataansvarlige, som vil behandle dine personoplysninger som yderligere beskrevet nedenfor.

Formål med og retsgrundlag for behandling

Når du bruger check-in-funktionen, anvender vi de data, du giver, og øvrige relevante data, vi har om dig, til følgende formål:

  • Give os mulighed for at tilgå dine kundeoplysninger (dine grundlæggende oplysninger, din Polestar ID-konto, eventuelle produkter eller tjenester, du har bestilt (inklusive enkeltheder) og deres status, eventuelle prøvekørsler eller tjenestebookinger, du har tilmeldt dig, din interaktionshistorik med os, dine købshensigter, hvilke kontaktmetoder du vil anvende, og hvilken markedsføring eller information du har bedt om (inklusive nyhedsbreve)). Hvis en Polestar-repræsentant har bedt dig om at anvende check-in-funktionen, vil Polestar-repræsentanten være i stand til at tilgå og ændre dine oplysninger.
  • Give en Polestar-repræsentant mulighed for at læse eller ændre information om en kundesupportsag, som du har bedt os om at hjælpe dig med. Hvis der ikke findes en sag, kan Polestar-repræsentanten oprette en for at hjælpe dig med din anmodning.
  • Give os mulighed for at booke en prøvekørsel for dig, hvis du beder om en.
  • Give os mulighed for at melde dig til nyhedsbreve eller andre markedsførings- eller informationsressourcer, hvis du beder om det.
  • Give os mulighed for at gemme en bilkonfiguration, du har lavet på en Polestar-repræsentants enhed, hvis du gerne vil genoptage din konfiguration på et senere tidspunkt med os.

Du kan anvende check-in-funktionen i vores app ("app check-in") eller ved at scanne en check-in-QR-kode ("web check-in"). Hvis du anvender app check-in, anvendes dine Polestar ID-oplysninger til at identificere dig, når du tjekker ind. Hvis du anvender web check-in, bliver du bedt om at angive dit telefonnummer eller din e-mailadresse, og du skal bekræfte dit check-in ved at klikke på et bekræftelseslink, som sendes til det telefonnummer eller den e-mailadresse, du har angivet.

Du kan afslutte den ovennævnte dataadgang ved at tjekke ud. Du kan tjekke ud i appen eller på den side, du omdirigeres til, efter at du har tjekket ind, eller ved at bede en Polestar-repræsentant om at tjekke ud. Din check-in-session er åben, indtil du tjekker ud, eller indtil der er gået to timer.

Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger er dit samtykke, som du giver os, når du bruger check-in-funktionen. Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Du kan trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os ved hjælp af nedenstående kontaktoplysninger.

Videregivelse og modtagere af dine personoplysninger

Når du tjekker ind, videregiver vi dine personoplysninger til det Polestar Space, du anvender check-in-funktionen med, med de ovennævnte formål. Vi videregiver også dine personoplysninger til vores associerede selskaber og forretningspartnere, inklusive databehandlere. Med hensyn til vores samarbejdspartnere uden for EØS vil vi overføre dine personoplysninger på grundlag af de standardkontraktbestemmelser, som er vedtaget af Europa-kommissionen og kan ses her.

Opbevaringstid

Din check-in-session er åben, indtil du tjekker ud, eller indtil der er gået to timer.

Vi opbevarer de data, som gives ved hjælp af check-in-funktionen, så længe du har et Polestar ID, eller, hvis du ikke har et Polestar ID, i op til tre (3) år.

Dine rettigheder og kontaktoplysninger til Polestar

For mere information om dine rettigheder i relation til vores behandling af dine personoplysninger og kontaktoplysninger med henblik på mere information og klager samt kontaktoplysninger til vores databeskyttelsesrådgiver henvises til Juridiske kontakter.

Polestar © 2021 Alle rettigheder forbeholdes
Skift placering: