Databeskyttelse

Informationsbesked – Polestar Connect

For at Polestar Performance AB ("Polestar", "vi") kan give dig den fulde funktionalitet af din Polestar Connect-tjeneste, er vi nødt til at behandle visse data, inklusive personoplysninger.

Dataansvarlig

Polestar Performance AB, en svensk juridisk enhed med selskabsregistreringsnummer 556653-3096 med adressen Assar Gabrielssons Väg 9, SE-405 31, Göteborg, Sverige, herefter kaldet "Polestar", "vi", "os", er den dataansvarlige, som vil behandle dine personoplysninger som yderligere beskrevet nedenfor.

Databehandlingens formål

Formålet med behandlingen er at sætte Polestar i stand til at tilbyde dig Polestar Connect-tjenesten og forbedrede versioner af denne tjeneste.

Datakategorier

Personoplysninger

Der kræves et Polestar ID, for at vi kan tilbyde dig Polestar Connect-tjenesten. Information om databehandling for Polestar ID kan ses i Vilkår og betingelser for tjenester . De personoplysninger, du giver via Polestar ID, er dit navn og din e-mailadresse. Polestar anvender disse oplysninger til at identificere dig og gemme dine personlige indstillinger for Polestar Connect-tjenesten. Ud over dit Polestar ID kræves der et personligt mobiltelefonnummer. Polestar Connect har brug for mobiltelefonnummeret for at kunne sende dig oplysninger pr. SMS.

Bildata

Polestar Connect leverer funktioner til visning af status og betjening af din bil på afstand. Til dette formål indsamles nedenstående fra bilen, hver gang nøglen tages ud af bilen. Bemærk, at nogle af de nedenfor opførte bildata også betragtes som personoplysninger.

  • Bilens position
  • Brændstofniveaudata
  • Gennemsnitsforbrug for den sidste tur
  • Gennemsnitshastighed for den sidste tur
  • Kilometertæller
  • Triptæller
  • Bremsevæskestand
  • Defekte pærer
  • Sprinklervæskestand
  • Status for dørlåsning
  • Status for motortænding
  • Parkeringsvarmer
  • Status for hybridbatteri
  • Kørebog
  • Andre bilstatusindikatorer

Retsgrundlag

Polestar behandler ovenstående data på grundlag af, at behandlingen er nødvendig for at sætte os i stand til at levere Polestar Connect-tjenesten i overensstemmelse med de mellem dig og Polestar gældende vilkår og betingelser. Du vil ikke være i stand til at bruge tjenesten, medmindre du tillader os at behandle dine personoplysninger

Lagring og sletning af data

Abonnement

Når dit Polestar Connect-abonnement udløber, slettes alle oplysninger tilknyttet denne tjeneste, herunder dine personoplysninger, efter 90 dage. Du kan læse mere om, hvordan oplysninger tilknyttet dit Polestar ID behandles ved udløb af din kontrakt, under Vilkår og betingelser for tjenester .

Ejerskifte

Når der registreres ejerskifte for bilen i Polestar Connect, slettes alle data, inklusive personoplysninger, relateret til den tidligere ejer permanent. Ejerskifte kan registreres hos Polestar Support eller i Polestar Connect App.

Kørebog

Hvis kørebogen er aktiveret i Polestar Connect-tjenesten, lagres turdataene i Polestars sky i 400 dage, hvorefter de slettes. Hvis du har en hybrid-/Twin Engine-model, lagres rutedata også. Hvis du deaktiverer kørebogen, indsamles ingen data for dine ture, og de data der er indsamlet, slettes.

Tredjepart

Polestar deler aldrig data med tredjeparter uden kundens samtykke.

Dine rettigheder og kontaktoplysninger til Polestar

For mere information om dine rettigheder i relation til vores behandling af dine personoplysninger og kontaktoplysninger med henblik på mere information og klager samt kontaktoplysninger til vores databeskyttelsesrådgiver henvises til Databeskyttelsespolitik.

Polestar © 2023 Alle rettigheder forbeholdes
JuraEtiske reglerDatabeskyttelseCookiesTilgængelighedserklæring
Skift placering: